Hver 6. dansker mangler overblik over deres økonomi

Mere end hver 4. dansker har inden for det seneste år oplevet mindst én gang at bruge flere penge, end der var til rådighed på kontoen. Og mange ville ønske, de havde bedre overblik over forbruget. Det viser undersøgelse af Epinion for Arbejdernes Landsbank.

Mange danskere ved for lidt om, hvad der er i tegnebogen, og hvor mange penge de har til spontant forbrug hver måned.

Faktisk har mere end hver 4. dansker oplevet mindst én gang inden for det seneste år at bruge flere penge, end de har til rådighed på kontoen. Mange af os falder i ”luksusfælden”, fordi vi ikke aner, hvad vores månedlige rådighedsbeløb er og dermed heller ikke kender grænsen for, hvor meget vi kan kaste efter to-go kaffe, bolignips eller tøj og foretage bevidste tilvalg og fravalg, siger privatøkonom i Arbejdernes Landsbank Brian Friis Helmer.

> Beregn dit rådighedsbeløb

Det alt for kedelige budget

Næsten hver 3. dansker lægger ikke budget, og de fleste danskere mener selv, at de har styr på deres økonomi uden at lægge budget.

Vi ved af erfaring, at risikoen for at bruge flere penge, end du har, kan stige, i takt med at du mister overblikket over din pengepung. Det er hjørnestenen i enhver god og sund økonomi at vide, hvor mange penge du har at gøre godt med om måneden. Og at du løbende sætter penge til side til dine udgifter, også de uforudsete af slagsen. Her er budgettet afgørende for at sikre overblikket, siger Brian Friis Helmer.

Ny digital løsning gør det nemt for alle danskere at få overblik på få minutter

Arbejdernes Landsbank har udviklet en nemmere måde at beregne sit rådighedsbeløb på.

Nu behøver du ikke længere finde en masse papirer frem og logge på bl.a. netbank og e-boks.dk for at kunne lave et budget og beregne dit rådighedsbeløb. Vi har udviklet en digital løsning, der gør det nemt, sikkert og gratis for alle danskere at beregne deres rådighedsbeløb på ansvarligtlaan.dk/tilraadighed. På den måde håber vi på, at vi kan bidrage til, at endnu flere danskere får overblik over deres økonomi, siger Brian Friis Helmer.

Om undersøgelsen

  • Foretaget af Epinion i maj 2019 for Arbejdernes Landsbank
  • Foretaget som en spørgeskemaundersøgelse blandt 1.000 danskere i alderen + 18 år

Få overblik over din økonomi

Beregn dit rådighedsbeløb

Nemt, sikkert og på få minutter.

Kom i gang

Bliv klogere på rådighedsbeløb

SE OGSÅ

5 grunde til at få overblik over dit rådighedsbeløb

Det er hjørnestenen i enhver god og sund økonomi at vide, hvor mange penge du har at gøre godt med hver måned.

Læs mere

Få flere gode råd, der kan spare dig for meget

Vi har samlet en række artikler og gode råd, der kan gøre dig klogere på dine penge, og hvordan du får mere ud af dem.

Se mere