Derfor er rådighedsbeløbet et af de vigtigste tal i dit liv

Det er hjørnestenen i enhver god og sund økonomi at vide, hvor mange penge du har til rådighed hver måned. Det gælder særligt, hvis du overvejer at optage et lån. Alligevel er hver 3. dansker ikke sikker på eller ved slet ikke, hvad det månedlige rådighedsbeløb er.


1

Drop den dårlige samvittighed over din økonomi

Et af de helt centrale fordele ved at kende til og holde sig inden for sit månedlige rådighedsbeløb er, at du helt kan droppe din dårlige samvittighed over dit forbrug. Det gælder også, selvom du måtte drikke flere to-go latter om ugen. For når du kender dit månedlige rådighedsbeløb, ved du, hvor mange cafe-besøg, byture og andet løst forbrug, din privatøkonomi samlet set kan bære – uden at du bliver nødsaget til at spise havregryn og pasta med ketchup sidst på måneden.


2

Undgå nemmere minus på kontoen

Hvis du ofte oplever, at kontoen står i minus i slutningen af måneden, er der ekstra god grund til at beregne dit rådighedsbeløb. Det tal kan du nemlig bruge til at sætte loft over dit forbrug og øremærke dele af rådighedsbeløbet til mad, tøj, lommepenge, fornøjelser mv., som du bruger penge på hver måned. På den måde kan du nemmere finde ud af, hvor pengene forsvinder hen, og hvor du evt. kan sætte ind - hvis du bruger for mange penge og på et tidspunkt får brug for at skære forbruget ned.


3

Se de uforudsete udgifter i øjnene

6 ud af 10 danskere har inden for det seneste år løbet ind i en uforudset udgift. Bilen, mobiltelefonen og huset og haven er blandt de ting, som oftest kan overraske i en økonomi. Der er med andre ord rigtig god grund til at tage højde for denne type udgifter. Konkret kan du øremærke en del af dit månedlige rådighedsbeløb til alt det uforudsete. Udover at det giver dig bedre overblik, sikrer du, at din økonomi ikke tipper, selvom bilen skal på værksted, vaskemaskinen står af osv.


Forbrug med omtanke

Få et ansvarligt lån

Du får svar på din låneansøgning på få minutter.

Kom i gang

4

Spar op til fremtiden – for eksempel til bolig

Hvis du går og drømmer om på et tidspunkt senere i livet at købe bolig, bil, en større rejse eller andre ting, som koster mange penge, er der alt mulig grund til at få tjekket dit rådighedsbeløb – og set på mulighederne for at spare en del af beløbet op. På den måde kan du planlægge din økonomi på længere sigt og samtidig sikre, at der både er råd til hverdagen og til at realisere nogle af drømmene i fremtiden.


5

Hav et klart svar parat til din bankrådgiver

Hvis du nu eller senere får brug for at låne penge, spørger banken altid ind til dit rådighedsbeløb for at kunne vurdere din økonomi. Hvis dit nuværende rådighedsbeløb er realistisk, og du ikke har overtræk på kontoen, er det nemlig tegn på, at du har en sund økonomi. Banken bruger også rådighedsbeløbet til at beregne, om der er luft nok i økonomien til lån, og i så fald hvor stort lånet kan blive – så der både er råd til at betale lånet tilbage og samtidig er penge nok at leve for i dagligdagen.


Bliv klogere på rådighedsbeløb


Få flere gode råd, der kan spare dig for meget

Vi har samlet en række artikler og gode råd, der kan gøre dig klogere på dine penge, og hvordan du får mere ud af dem.

Se mere